Fuldtidsstilling som rengøringsassistent i en vestjysk fødevarevirksomhed

dato

Rengøringsassistent (37 timer)

Sætter du en ære i, at omgivelserne er rene, ordentlige og indbydende? Trives du med faste rammer, tidlig mødetid og et arbejde, hvor din indsats gør en synlig forskel for dine kollegaer hver dag?
Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med stærkt sammenhold, jordforbindelse og plads til både ansvar og sjov? Så er det måske dig, vi søger.
 
Netop nu søger vi en rengøringsassistent, der ønsker et fast job på fuldtid og som kan se sig selv være en del af Flensted i mange år frem. Stillingen er på 37 timer pr. uge ex. pauser. Arbejdstiden er mandag til fredag 05:30-13:10. I ansættelsen er du omfattet af Industriens Overenskomst.


Bliv en del af vores servicefunktion

Flensted er en vestjysk fødevarevirksomhed med stærke rødder, korte beslutningsveje og et godt kollegaskab på tværs af organisationen. Vi lægger stor vægt på ordentlighed i det, vi laver – og på den måde, vi er sammen på.
Som rengøringsassistent bliver du en del af vores servicefunktion bestående af vores kantineleder samt kantinemedarbejder. Indtil nu har rengøringen ligget ved eksterne leverandører, men vi ønsker nu, at in-source denne funktion. Som rengøringsassistent hos os er du en vigtig del af hverdagen. Din indsats er med til at skabe rene og ordentlige rammer for dine kollegaer og bidrager direkte til et godt arbejdsmiljø. Du vil indgå i fællesskabet på Flensted, hvor alle kender alle og stemningen er kollegial og nærværende. Sammen med denne stilling søger vi endnu en rengøringsassistent på 15 timer.


Dine arbejdsopgaver

  • Daglig rengøring af fællesarealer, omklædningsfaciliteter og kontorer
  • Sikring af høj rengøringsstandard med fokus på hygiejne og kvalitet
  • Hjælpe til med serviceopgaver hvor fokus er på rettidighed og detaljer
  • Løbende opmærksomhed på orden og det lille ekstra touch
  • Hjælpe til med diverse ad hoc-opgaver i hverdagen og til arrangementer i huset


Stabil servicemedarbejder med sans for detaljer

Vi leder efter en stabil og ansvarsbevidst medarbejder, der sætter en ære i sit arbejde og har en naturlig lyst til at få vores arbejdsplads til at fremstå pænt og indbydende. Du har sans for detaljer og ser selv de små ting, der gør en stor forskel i hverdagen. Du trives med at servicere andre og ved, at god rengøring både omhandler hygiejne, grundighed og omtanke.
 
Det er et krav, at du er i god fysisk form og kan lide at være aktiv i dit arbejde. Samtidig er du mødestabil og pålidelig – og du ønsker et fast job, hvor du kan være i mange år. Ligeledes er det et krav, at du kan tale og forstå dansk, da dialog og samarbejde med kollegaer er en vigtig del af hverdagen.
Har du erfaring med rengøring- og serviceopgaver, er det en fordel.
 
Vi søger privatpersoner til stillingen, hvorfor virksomheder eller rengøringsfirmaer bedes undlade at søge jobbet.


Skal Flensted være din næste arbejdsplads?

Er dette job lige det du søger, så send os dit cv samt et par ord om dig selv.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til kantineleder, Linda Nielsen på
tlf. 51 23 02 60.
 
Vi ansætter så snart den rette kandidat er fundet og holder derfor løbende samtaler - så send gerne din ansøgning allerede i dag.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flensted Food Group, Adelvej, 6823 Ansager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/44c42386-0d8f-418c-8550-8e66f95bb966

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler